Nej, nu.

Nej, de sov ikke. I hvert fald ikke Otto. Men nu, efter to en halv times traven op og ned af gulv (inkl. episode med lort, der dryppede ud på gulvet, mens Morten gik rundt med ham, først opdaget, da han var ved at glide i det), sover Otto. Min ryg brænder, mine skuldre er hårde som sten, og jeg kan knap løfte mine arme for at skrive. Nu synes jeg måske, jeg fortjener en hel ramme øl, for lissom at tanke op til nattefesten, der venter forude;-)

Godnat - og sov godt?!