...! råbte de, og kom løbende imod mig og gruppekrammede midt på Christianshavn. Fredag aften, helt mæt, glad og halvfuld efter sublim middag på restaurant med dertilhørende vinmenu med manden i fødselsdagsanledning, blev jeg overfaldet af kærlighed og surprisefestende venner. Min mund bærer stadig et helt fjollet smil, og min krop bærer stadig på resterne af tømmermændene. Det var den fedeste, fedeste aften med masser af dans, musik & fis - og kærlighed! Og det bedste af det hele var, at det var min mand, som havde arrangeret det. Han er meget kærlig og fantastisk og alt det der, men romantisk og initiativrig på surpriseparty-måden er ikke noget han plejer at være præget af! Og han har læst mig godt, for det var bare SÅ meget det, jeg havde brug for. At blive fejret af alle dem, jeg har allerkærest og at feste HELE natten (på en måde som ikke involverer amning) og at dingle hjem over Amager med armene om hinanden, mens vi stoppede ved hvert andet træ for at snave, var bare SÅ meget det VI havde brug for. Kom pludselig i tanke om, at jeg egentlig er ret vild med ham... En tanke, der nemt forsvinder i bleposerne og vasketøjsbunkerne.
Weekenden har båret præg af tømmermænd, forstås, men jeg elsker faktisk at have dem. Altså ikke sådan på opkast-og-treo-måden, men jeg bliver altid vidunderligt hudløs og "søndags-agtig", du ved, sådan når de små smil og de melankolske sange kryber helt ind til hjertet og tager fat og krammer. (Kunne nærmest ikke synge "Solen er så rød, mor" for Anton uden at begynde at lækkerheds-tude!) Og når de små drenges sødhed og nærhed bliver endnu mere rørende...
Jeg må simpelthen til at drikke noget mere;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar