lørdag den 29. august 2009

At være eller ikke være - mor

En af de ting, jeg for alvor har lært ved at blive mor, er at lade være med at dømme andre mødre. Man ved pludselig hvorfor det i nogle situationer kan være livsnødvendigt med en øl og en cigaret selv om man egentlig ikke må, man ved hvorfor man nogle gange må stikke et ulvetimeramt barn en kage i en overfyldt 5A, og man ved hvorfor man nogle gange bare prioriterer anderledes, fordi man har andre forpligtelser, end når man ikke er mor.

Derfor bliver jeg selv så provokeret af andre mødre og ikke-mødres forholden sig til hvordan MAN nu BØR gøre. Man kan vel ikke gøre det bedre, end det man tror, er det bedste? Jeg har nogle veninder, som står på grænsen til at få børn, og der er til gengæld ingen grænser for hvor mange gode råd, de har at give. "Det er altså vigtigt, at du husker dig selv" og samtidig: "Det er altså vigtigt, at du husker at nyde dine børn mens de er små" og husk også at "Det er vigtigt, at du dyrker sex med din mand" osv., osv. Tak skal du ha'! Jeg smiler og siger jaja og tænker "Vent du bare!" Jeg har heldigvis også lært, at man ikke kan forklare nogen, hvordan det egentlig er at have børn, og lader derfor være med at forsøge.


Tidsspilde?

I dag er jeg alene med mindstemanden. Anton er blevet hentet af yndlingsmorfar og skal drøne rundt i dennes have lige til han dejser om i aften, og Manden er taget til Skanderborg for at spille koncert. Han sagde det ikke, men jeg kunne mærke på ham at han glædede sig helt vildt til børne- (og måske også kone-) fri. I går var sådan en mærkelig dag, hvor jeg ikke rigtig formåede at nyde noget - mine bryster gør hamrende ondt hele tiden, Otto vil spise konstant, jeg er trættrættræt og Anton bliver ked af det, når jeg hele tiden sidder med lillebror. Jeg tog mig selv i hele tiden at se på klokken og glæde mig til dagen var gået. Har altid sådan en besk smag i munden efter sådan en dag, for når man glæder sig til tiden er gået, hvad får man så ud af den? Jeg mener, så er den jo bare væk, og lige præcis den tid kommer jo ligesom ikke tilbage?!

Min barselsblues ramte mig for første gang forleden, og jeg kunne pludselig se mig selv rydde op, vaske tøj, gøre rent, dikke-dikke - og intet andet i et års tid - ikke inspirerende. Heldigvis har jeg en sej mand, som sparkede mig kærligt bagi og sagde, at jeg sgu' da bare skulle gøre, hvad jeg havde lyst til. Tak... Men hvad var det nu lige det var? Og hvordan passer det lige ind med at få hele maskineriet til at køre nogenlunde gnidningsfrit? Vi er ligesom ikke der, hvor vi kan hyre en til at komme og købe ind, gøre rent, vaske tøj, lave mad og alt det andet, som en barselsdag sagtens kan gå med når barnet sover. Jeg har lyst til at læse, skrive, drømme, dyrke yoga, sy, shoppe - bare for at starte et sted. Indtil videre har Otto dog vist sig at være et powernappende barn, og sover max 45 min- ad gangen. Så jeg tror ikke jeg får skrevet den helt store bestseller, syet særligt mange små patchwork-agtige pyntepuder eller læse Dostojevskijs samlede. Lige nu er udfordringen altså at få vendt det hele rundt oppe i mit hovede, og ikke tænke om tiden, at den spildes, men at den går med det, der nu sker...

tirsdag den 25. august 2009

Multi-taske

Min pusletaske er ikke en pusletaske. Det er en multi-taske. I den gamle, grønne totalt out-datede sag fra Accesorize anno 2003 findes netop nu: en pose med skiftegrej til Otto, en mundharmonika, en bog af Joyce Carol Oates "Vandfaldet" (læs den!), en figenstang, en notesbog, stofbleer, og en Rasmus Klump pixi-bog. Mit liv lige nu. Jeg synes mine forskellige roller flyder ind og ud af hinanden i en konstant skiftende strøm af bleer/bind i forskellige størrelser og varierende stemmeleje. I går var sådan en dag, hvor intet rigtigt lod sig bundfælde, en dag som forsvandt i multitasking.

Mødregruppe for første gang... Jeg burde have vidst, at jeg ville være noget ved siden af i en flergangsmødregruppe - i hvert fald en hel del år yngre! Her optrådte mit voksen-jeg på slap line og talte modent med om forsikringspolicer og skolestart, mens mit ungdoms-jeg sad og glædede sig hemmeligt til at komme ud i solen og lege, at de der voksenting ikke vedrører mig. Eftermiddagen gik så med veninder, der kom og legede med Anton mens jeg pludrede med og ammede Otto. Jeg forsøgte at føre en samtale med veninde A om Skanderborg Festival, Vega og Copenhagen Cooking uden nærmest at kunne huske hvordan man egentlig går til koncert uden brystpumpe - kun afbrudt hvert andet minut af Anton, som skulle fortælle mig et eller andet på Anton'sk, som kun jeg forstår.

Endelig kom Manden hjem, og i to timers hæsblæsende action med skrig og skrål fik vi afviklet noget aftensmad, aftensbad og putning for begge børn og havde derefter en times kærestetid på sofaen inden vi drattede om i sengen. Ingen af os formåede dog at indstille barometeret på romantisk, erotisk, filosofisk eller bare fjollet, så vi endte med at sidde og kigge på billeder af de børn, vi endelig havde fået "fri" fra. Forældreskabets paradoks.

tirsdag den 18. august 2009

5 minutter...

Så er der lige fem minutter til mig og min computer. Anton leger i gården med sin elskede morfar, og Otto sover sødt - men hvor længe?! Vi er tilbage i København - til både min og min ældste søns frustration. Ramte Nørreport St. kl. 16 mandag eftermiddag og kunne mærke mit blodtryk ryge til vejrs i løbet af de fem minutter, vi opholdt os der. Savnede akut roen, naturen, græsset, nærværet og tiden i sommerhuset. Har absolut ikke savnet larmen på Amagers konstante renoveringsarbejdere, det fislunkne vand og den alt, alt for trange lejlighed på tredje. Anton har vist sig at være det vildeste naturbarn, og det er som om han simpelthen bare ikke trives med at løbe panden mod en mur. Hm. Jeg har også oplevet mig selv have dobbelt så lang snor og plads til mange flere sammenhængende tanker, når jeg ikke konstant afbrydes af larm, sure mennesker som snyder foran i køen og de absurd mange knallerter som ræser forbi vores vindue i døgndrift! - Hvordan går det lige op med vores tilværelse i København, som trods alt indeholder samtlige af vores venner, karrierer og en nyindkøbt lejlighed??

tirsdag den 11. august 2009

Bloggeri + sejrsøl

Jeg er en dybt utilregnelig blogger. Til gengæld er jeg en ganske stabil bloglæser. Jeg indrømmer det, damer, jeg er en af de der listere som kun læser andre folks statuslinjer på facebook uden selv at opdatere min egen og jeg er åbenbart også en slags listeblogger, som primært læser andre folks tanker uden at dele mine egne. Men nu må det være slut! Jeg elsker at få skrevet mine tanker ned, men det er bare som om dagen er gået inden jeg overhovedet er stået op, og jeg er dybt imponeret over andres evner til at få presset en blogging-stund ind i selv den hårdeste, travleste og mest udmattende dag. Hvordan gør man?? Ville ønske jeg kunne få indført et ritual, som sikrer mig den der halve time - eller bare fem minutter - til at reflektere over dagen og få gylpet frustrationer og lykkebobler op på tastaturet...

Vi er i sommerhus. Og det er fantastisk. Jeg har fulgt med på andre blogge om lignende sommerhusture (det er åbenbart sådan man ferierer, når man har små børn?) og kan genkende mange ting. For os har det handlet om at være tilstede. Dagene er forsvundet ud i det blå og jeg er helt på røven over så gode forældre vi egentlig er - det var jeg slet ikke klar over. Indimellem må man give sig selv et skulderklap og en sejrsøl, som den vi fik i dag da begge drenge var puttet i seng efter en sej dag som fulgte efter en hård, hård nat. Morgenen var dum og jeg var så sur over at mangle søvn og kæmpe med natamning, natskiftning og nattegråd fra lillebror, og insisterede på at jeg ville sove. Desværre var ingen af drengene enige. Jeg plaskede koldt vand i hovedet, tog en dyb forældreagtig indånding og så dagen i øjenene. Det er som om jeg først har forstået det der forældre-åg nu; det er IKKE mig det handler om. Sammen med denne lettere angstprovokerende kendsgerning fulgte dog en følelse af at kunne give slip og bare lade sig glide med. Vi tog på tur ud i det blå og havde en fantastisk dag og grillede pølser over bålet da vi kom hjem og puttede en glad storebror med stjerner i øjnene og nussede med en salig lillebror inden førnævnte VELFORTJENTE sejrsøl. Nu er dagen snart slut og den gik imod alle odds uden et eneste skænderi. Mere af det.