onsdag den 9. marts 2011

Det bedste af begge verdner

Sidder på min pind på jobkursus. Lad mig end ikke begynde at beskrive hvor meget man får lyst til at tage sit eget liv ved at komme her. Vores underviser, den friske Steen, springer rundt og kommer med 'små drillerier' som skal 'udfordre os og ryste os lidt ud vores comfort-zone'. Herligt og utrolig lærerigt. Ahem.
Nå, men fuck det hele, for jeg starter i løntilskud lige om lidt, og det er faktisk noget, som bliver ret sjovt (håber!) tror jeg. Men jeg vil i virkeligheden hellere lave mit eget! Noget er under opsejling, jeg lover.
Derudover går det fint, tak! Jeg er ovenud lykkelig for at bo her i downtown Aarhus (som det hedder), hvor naboerne kommer på besøg, bedsteforældre står til fri afbenyttelse og alting er tæt på. Hviket betyder at man på én dag kan nå at være på kursus, hente børn tidligt, være til rytmik med dem, spise tidlig aftensmad, tage til et møde og senere på et skrivekursus og alligevel være hjemme i tide til at ramme puden kl. 22. Det er nu lidt smart. MEN, for at der ikke går provins i det hele, tager jeg et smut til skønne København i weekenden og fester med herlige mennesker, mens drengebørnene tuller i farmors store have.

4 kommentarer:

  1. Hej Astrid.
    Jeg stor fan af din blog, og har kastet dig på min blogroll - håber det er ok. Du får det til at lyde hyggeligt at være en del af en lille familie. Omend en kende stressende til tider :)

    Kærlig hilsen
    Caroline - din genbo fra efterskolen :)

    SvarSlet
  2. Caro, for fa'en! Hvor sjovt! Nu er jeg også fan af din:-)

    KH

    SvarSlet
  3. Hvis ikke du kender dagpengeland.dk, skulle du da næsten kigge derind et smut. Lyder som om, Steen og de dersens undervisere fra dagpengeland kunne være i familie :-)

    Lyder til gengæld godt med sjovt løntilskudshalløj og downtown Aarhus. Er sq også en dejlig by, altså!

    SvarSlet
  4. Oh yes, dagpengeland redder min dag på JobVision;-)
    Og ja, her er skønt:-) Og tillykke igen med mavsen, altså - så fint!

    SvarSlet