onsdag den 7. oktober 2009

Ups'n'downs




Havde egentlig skrevet et halvt lyserødt indlæg om en fantastisk weekend, men nåede aldrig at udgive det, da det pludselig blev mandag, tirsdag og onsdag. Tre hverdagsdage som har budt på regn og tårer men også på smil og sol og sejhed. For satan, jeg synes dette to-børns-liv er en rollercoaster-ride. Den ene dag (eller time) føler jeg mig som verdens heldigste kvinde, da jeg jo har verdens dejligste mand & børn, og dagen (eller timen) efter synes jeg det hele er rodet, kedeligt, hårdt og klaustrofobisk. Lige nu er vi på den vildeste overlevelsestur, hvor hver nat er det benhårde natløb og hver dag er en kamp mod tiden, nullermændene og ulvetimerne. Hvornår er det man kommer hjem fra spejderlejr og får varm kakao, karbad og en god nats søvn mens mor vasker ens tøj?

- Har i øvrigt nedtur over at jeg ikke kommer ind og ser UP, fordi bif-tur bare er out of the question, men har til gengæld optur over at manden og jeg skal ud og spise på fredag - og drikke os lidt ned i dyr vin!
- Synes det er fantastisk og frustrerende at have en baby. Glæder mig til han kan sove og snakke, men frygter den dag han ikke skal ammes mere og ikke siger de der småbitte hamsterlyde længere.
- Er helt oprigtigt godt gammeldags misundelig på min bror, som skal til New York om lidt og min søster, som er på udveksling i Glasgow. Mig? Jeg tager på charterferie med svigerfamilien og bliver ellers i DK de næste par år!

Og til sidst:
Note to self: Lad for Guds skyld være med at tage i IKEA med overtræt barn, mand og selv og lad også være med derefter at tage hul på monsteroprydning, når føromtalte overtræthed fører til simultangråd fra mor og barn og en far, som kun kan se på med et opgivende blik og sige "jeg skal nok støvsuge i morgen".


Men vi elsker det jo alligevel, ikke?

3 kommentarer:

  1. Fantastisk indlæg - det er vist bare sådan det er: Fyldt med både-og og op og ned... Og to børn... jeg kan slet ikke gøre mig det begribeligt, hvor hårdt det må være... Selvom jeg glæder mig til at skulle til det hele igen. Det må være hormonelt...

    SvarSlet
  2. Og Astrid... du er fandme sej. Og lækker! Tænk at se ud som dig LIGE efter baby nummer 2? Fatter det stadig ikke.

    SvarSlet
  3. Gør det, Julia! Det er fantastisk... Og det er alle de søvnløse nætter, dobbelte ulvetimer og ekstra cm. brystlængde værd, når man ser sine to børn kramme og putte sammen!

    SvarSlet