Skraldemand...

Min mand er skraldemand. Eller skraldespand - min skraldespandsmand. Lige nu tager han imod alt hvad jeg har af galde, hengemt surhed og bitre spydigheder. Det må hobe sig op derinde, og jeg håber ikke han pludselig beslutter sig for at hælde det hele tilbage i hovedet på mig - føj! Midt om natten vækker jeg ham for at beklage mig over, at han bare ligger og sover mens jeg sidder her og ammer (Otto tror ikke på liggende amning - stor bet!) Om dagen sukker jeg over, at han ikke kan læse mine tanker og give Otto de der uldsokker på, eller at han ikke har købt chokolade med fra Netto. Eller også får han skældud over at han rører for meget/lidt ved mig eller er for meget/lidt hjemme. Lige nu er han nederst i behovskæden, - der udgøres af Otto-Anton-mig - og så måske ham hvis han er rigtig heldig. Stakkels mand...

Håber virkelig snart at jeg får vendt den skude, for jeg tror ikke der er noget særligt sexet over denne bitterfisse-opførsel. Men lige nu har jeg bare brug for at læsse af, og han står uheldigvis altid først på listen over modtagere... Måske skulle jeg begynde til noget boksning?