I starten var det faktisk rigtig hyggeligt og sådan, men nu rammer vi 3-måneders muren og trænger for dælan da snart til lidt børnefri-tid, lidt tid uden nogen siddende på armen eller brystet, lidt tid til kun at koncentrere os om os selv og hinanden. Jeg mærker en snigende klaustrofobi og får en hemmelig trang til at råbe: LUK MIG UUUUD!! Og skrid lige alle mennesker i hele verden, bare en times tid. Drømmer bogstaveligt talt drømme for tiden, hvor jeg er Palle-Astrid Alene i Verden... ahhhh!
fredag den 23. oktober 2009
3-mdr's Klaus
Klaustrofobisk: I dag bliver Otto 3 måneder, og han er i løbet af de 3 måneder gået i seng før klokken ti max fem gange. Dvs. at når vi efter en laaang nat, efterfulgt af en laaang og festlig dag, endelig har fået lagt storebror i seng og er klar til at kaste os på sofaen og splatte ud med en film, er Otto LYSvågen og vil snakke, lege og spise i de par timer, vi ellers plejer at have til os selv og hinanden (altså præ-Otto, vel at mærke).
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar