Sidder og prøver at komme mig ovenpå en forfærdelig nat. Mit survival-kit er stærk, stærk kaffe og nutellamadder. Otto sover i gården, Anton er i vuggetstue og Morten er i studiet. Jeg sidder her på min sofa og prøver at samle mig selv op med en indvendig pep-talk. Deterenfase, deterenfase, deterenfase. I nat begik drengene mytteri og overtog fuldstændig styringen for denne synkende skude. De skiftedes til at vågne og græde og kalde på sin moar, som så måtte stille bryster, godnatsange og overskud til rådighed. Sidstnævnte slap desværre op ved halv-fem-tiden, og det fejrede vi, de voksne, med et rask skænderi. Så selv om himlen er blå i dag, selv om jeg igår var så heldig at være til blog-mødregruppe med tre fantastisk uperfekte mødre og selv om Anton og Otto krammede og kyssede, som var de nyforelskede i morges, synes jeg sgu' dagen er svær at sutte op fra slap! (Undskyld, bliver altid helt brovten, når jeg er overtræt;-) Må have mere kaffe.
PS: (Bemærk venligst kaffekoppen, som er af porcelæn og gummi fra Charles & Marie - en tarvelig Nescafé smager bare bedre i lækker indpakning!)
Tak for en hyggelig dag i tirsdag. I er altså fuldstændig fantastisk selskab. Og Oscar følte sig meget heldig, fordi han fik lov at spise resten af din fødselsdagskage :-D. Jeg håber, at du klarede onsdagen trods lortenat og ekstrem træthed. Nogle dage er stygge at komme igennem. God weekend.
SvarSletKh