Kom an!

I går havde vi besøg af en kær ven. Han er fotojournalist, og en virkelig, virkelig dygtig en af slagsen. Han er den vildeste vovehals, og sætter ikke grænser for sig selv. Søger tværtimod efter udfordringer, han ikke tør tage op, og gør det så alligevel. Han klatrer i kæmpefarlige bjerge, han opsøger rockerbander i Polen, han kører 3000 miles alene i en bil i Colorado for at finde den mest øde og fattige indianerstamme (bare for lige at hilse på sådan en!) og han tager på sjælerejser, som gør rigtig, rigtig ondt.

Han hang ud i vores lille, gennemrodede undskyldning af en lejlighed en hel dag med alt hvad det indebar af gylp og gråd, trods og træthed og oplevede a day in the life of us. Da han om aftenen skulle hjemad, kunne jeg se på ham at han var dybt imponeret. "Hold da kæft, hvor er I seje", sagde han så.

Og så følte vi os sådan lidt Robinson-agtige, og synes at Himalaya da egentlig bare kunne komme an, for vi har prøvet det, der er vildere!