I form

Jeg prøver så småt at komme i form igen. Altså ikke sådan løbeform eller andet urealistisk, men bare min egen. Jeg er blevet hevet og slebet til ukendelighed i løbet af den sidste måned, og kan nærmest ikke kende mig selv. Well, måske en anelse dramatisk, men få-hårk det har været heftigt den sidste tid. Alt for mange syge børn, forældre og bedsteforældre, alt ALT for lidt søvn, sex og samtale og alt for lidt tid til refleksion. (Eller bare til en kop kaffe.)

Man bør jo lave en form for status, når et år sådan skifter til et andet, men det orker jeg faktisk nærmest ikke. Kan kun konstatere at når der dobles op på børneantallet, dobles der også op på lykke, sårbarhed, angst, kærlighed, overskud og underskud. Paradoksalt.

Jeg glæder mig til det nye år, som skal give mig masser af børne-snav og mødregruppe-druk (ikke sandt, damer?). Sikkert også masser af latterlige nætter (på den ikke sjove måde) og hyleture for hhv. mig og drengene. Og forhåbentligt et arbejde? Og en vuggestueplads? Og en Berlintur?

Og bare en lillebitte bif-tur i ny & næ med mig selv og lidt med min mand også....