Gråhåret

Åh, for fa'en, de morgen'er. Otto er, som visse andre små krapyler, begyndt at vågne sammen med solen. Dvs. klokken kvart i hest. Det er bare så forbandet hårdt at komme i gennem de der morgener, hvor der er 4 timer fra vågen til arbejde / vuggestue. Han har åbenbart ikke lært, at man som minimum skal vente med at stå op til Ramasjang gør det. Anton kommer først tussende ud i køkkenet kl. halv otte, suk - tænk at kunne sove så længe. Efter fire timers halvsoven på skift og halvhjertet forsøg på at holde sig vågen mens ungen spiser morgenmad og glad finder på sjove lege, ja SÅ begynder dagen. Jesus. Barn nr. 3 må og skal bare være et, som kan sove. Otto har i løbet af sine 23 levemåneder i hvert fald ikke imponeret synderligt på det område, så jeg synes at have opsparet noget på den konto. Ellers bliver jeg helt og aldeles gråhåret inden jeg runder 30, og vil de mon have det siddende på deres samvittighed?