Én til hver

Åh, den søvn. Jeg er ved at blive seriøst gråhåret af at have et barn på 19 måneder, som sammenlagt har sovet igennem i en. Jeg får rynker. Og mavesår af alle den kaffe, der kræves for at komme gennem dagen. Og jeg bliver også en lille smule bitter, fordi alle omkring mig får sovebørn og har overskud på barslen og lækkert hår. Heldigvis (for mig!) er han udpræget fars dreng, så det er for det meste kun ham der duer til trøstning. Otto har stadig ikke helt styr på det med 'muar' og 'baar', så som oftest hedder vi alle muar. I nat kl. 04.Psyko kom jeg ind til ham, fordi han råbte på mig og blev mødt af et meget bestemt 'NEJ!' og et efterfølgende møgfald på Otto'sk. Jeg fortrak og faderen tog over og blev mødt af blide puttelyde. Det er sgu' alligevel meget smart at vi har én mors dreng og én, som er fars. Til gengæld er det KUN mig, der for lov at tørre røv på Anton.