tirsdag den 9. marts 2010

Kært barn?

Har lige hørt et nyt begreb, som bruges om os moderne forældre: Frugtforældre. Det er altså forældre, som gerne vil hente deres børn inden eftermiddagsfrugten. Eller hvad med den her; Drivhusforældre, forældre som sørger for at der altid er fuldstændig optimale forhold for at dyrke deres børn på den helt rigtige måde.

Altså. Nogle gange synes jeg at man skal slappe lidt af med de der begreber. Smummy mig her og -ista mig der og hvis din nabo var en bil. Det er jo klart at unge kvinder i dag går lidt i identitetskrisens angst og præstationsstress og jeg skal komme efter dig, for hvad er der egentlig blevet af bare at være kvinde? Kunne det ikke være ens identitet, og noget man i sig selv var stolt af? Vi skal allesammen passe i en kasse, og hvis vi ikke lige gør, bliver vi helt usikre og skynder os at tabe os 10 år på ingen tid eller bruger hele vores opsparing på et coaching-forløb med efterfølgende coachinguddannelse, så vi kan coache andre til at finde deres kasse.

Kan en kvinde ikke bare være en kvinde? Og kan man ikke godt bare være forældre? Argh, jeg er lidt gammeldags, men jeg ville sådan ønske at Emilia van Hauen-typerne ville lade være med hele tiden at definere 4 slags typer indenfor alt. Kært barn har mange navne, men jeg synes at en kvinde er en kvinde er en kvinde. Og hun må saftsusemig selv bestemme hvordan.

12 kommentarer:

  1. Du har da bare så meget ret. Jeg er så træt af alle de kasser. Det værste er, at det oftest er kvinderne selv der laver de der kasser, så vi kan placere os selv og andre i kasser. Hvad skal de til for? Udover at give mødre/kvinder dårlig samvittighed over noget, som vi slet ikke skal have dårlig samvittighed over. Og for hvilken grund spøger jeg bare?? Jeg hader kasser!

    SvarSlet
  2. HØRT!!!
    Jeg får altså en lille smule spat når jeg hører om alle de der kasser og mærkater man lige nemt kan sætte på folk. Vupti og så røg man lige i en kategori.
    Det er ret klaustrofobisk

    SvarSlet
  3. Jeg har læst med på din blog i en lille måned og nu må jeg lige give mig til kende, for hvor ér det et relevant indlæg! Jeg kunne ikke være mere enig!! Lad nu kvinder (forældre generelt) skabe de rammer for deres børn, som de selv synes passer ind i deres familie, - dette helt uden at få et mærkat i nakken :o)

    SvarSlet
  4. Ja, sgu. Du har helt ret. Det er simpelthen så nedladende med disse betegnelser. Magen til unuanceret syn på forældre og i særdeleshed kvinder skal man lede længe efter.

    (Jeg har også læst med på din blog længe og i al stilhed. Jeg synes, du er sej).

    SvarSlet
  5. Hvor har du ret - det er til at blive tosset af alle de kasser, typer og segmenter. Jeg har for nylig læst en bog om bedsteforældre, og de/vi blev saftsuseme også delt op i fire typer. Helt ærligt, sådan noget pjat. Mon ikke man kunne se lidt mere nuanceret på hinanden og på livet.
    Og lad os så få lov til at nyde, at vi alle er forskellige, og at tingene kan gøres på mange forskellige måder - og stadig være rigtige og i orden.

    Randi

    SvarSlet
  6. Fantastisk sagt! Der kan sgu godt blive lidt for meget navlepilleri engang imellem, og lidt for meget "hvor er jeg, hvorfor, hvornår og hvordan".

    SvarSlet
  7. Som jeg skulle sagt det selv! Bortset fra at så ville det ikke blive så velformuleret. Du kan sgu berde formulere mine tanker end jeg selv kan.
    Kh, Eivor

    SvarSlet
  8. SÅDAN, damer!! Tusind tak for jeres kommentarer!

    SvarSlet
  9. Så er jeg en smoothie-mor. Måske en kaffe-smoothie. Sådan en masse ting kastet i en blender og så fuld knald på knappen. Hvad betyder det?
    Kh Kathrine - ligeledes på Amager med små folk i huset - og en kat. Men den er også lille, selvom den hedder Stig Tøfting

    SvarSlet