onsdag den 24. marts 2010

Musikterapi

Kashmir må tage æren for, at jeg kom i gennem denne morgen uden at
kaste med nogen af mine børn. Min snor er langsomt blevet kortere
og kortere i løbet af alene-ugerne, og der er nu ikke meget andet tilbage
end en lillebitte knude for enden af snoren.
Under en meget spidsbelastet situation, som involverede noget brok
over noget spildt mælk, en umenneskeligt klam og stor lorteble og en
overtræt baby, var jeg et splitsekund fra at snappe. I sidste øjeblik
spillede P3 mit yndlingsnummer pt., Kasmirs 'Still Boy', og jeg skruede
sindssygt højt op og nærmest skreg med på sange, alt imens jeg
dansede mine ur-følelser ud på ægte Carl-Mar'sk vis.

Og ungerne gloede på mig som om jeg var sindssyg (hvilket jeg jo også
var, momentarily) og begyndte derefter at grine.
Mentalt sammenbrud afværget.
Tak Kashmir og tak P3. Skulle også hilse fra mine børn og sige tak!

2 kommentarer:

  1. Ja, den giver god energi! Jeg vil sætte Kashmir på med det samme og gøre noget ved mit forestående oprydning- og rengøringsprojekt (ikke flere overspringshandlinger - suk). Tak for inspirationen ;)

    SvarSlet
  2. Pyyyyha, det var tæt på. Tak Kashmir!

    SvarSlet