onsdag den 2. september 2009

Mødre-gruppepres

Pyyyyhhhh.... Mange, mange, mange følelser indeni! Lige nu sidder jeg egentlig og tuder hormontårer og burde være på vej til mødregruppe, men har sgu mest lyst til at pjække fra det hele - altså; det HELE. I går oplevede jeg for første gang Antons frustrationer få frit løb og han var bare så ked så ked, og jeg kunne ikke få lov at trøste ham. Av for fa'en i moderhjertet. Her til morgen er det som om, at efterveerne presser på, og de bliver som bekendt værre for hver fødsel. Det er lige gået op for mig, hvor sindssygt svært det jo er, at balancere med så mange følelser. Hvorfor får man ikke tildelt et ekstra hjerte for hvert barn man får? Der er simpelthen ikke plads i det jeg har nu.

Nå. Så kom jeg afsted. Er hjemme igen efter mødregruppe - ikke en succes. Det kan da ikke passe, at det kun er mit barn, der har svært ved at sove, mine tårer, der løber, eller mine børn, der nogle gange giver mig grå hår og spat? Kom til et pinligt rent hjem med et overdådigt dækket bord med hjemmebagt kage og den helt rigtige øko-marmelade. Arhmen, come on! Mødregluppe-kliché! Det virker som spild af tid, at vi skal sidde der og smile pænt og velfriseret over den grønne te (for "kaffe, det giver altså barnet ondt i maven") og overbyde hinanden i længste søvnstræk, og få nervøse ticks når hende den lidt kiksedes barn begynder at skrige og måske vækker nogle af de andre guldklumper. Æv. Så vil jeg hellere være i blogland, hvor mødrene er seje og der er frit ord...

2 kommentarer:

  1. To hjerter! Og en hulens masse arme ikke :-)
    Drøn ærgelig mødregruppeoplevelse, for det kan jo være så fantastisk fedt, når det svinger.
    Den første gang jeg var afsted med nummer to, var jeg den der havde en grædende og urolig baby under hele seancen. Og jeg kom til at udbryde at jeg synes det var vildt hårdt, om de ikke i det mindste kunne sige at det blev bedre. Deres babyer var ca en måned ældre end min, som var tre uger gammel. Ingen kom mig dog til undsætning. Men i bakspejlet, tænker jeg at det var klart at det var svært med en så lille og ny baby... Og altså, det blev rigtigt meget bedre i gruppen senere. Selv om jeg sgu stadig synes de kunne ha været mere forstående der den første gang.

    SvarSlet
  2. Lige præcis, Line! Jeg havde også en super mødregruppe i første omgang, og så er det virkelig guld værd. Jeg bliver bare så ærgerlig, når kvinder bliver hinanden værst og der går facade i den. Håber vi bliver bedre til gruppearbejde:-)

    SvarSlet