Nogle gange kan det være svært at lukke af for Das Leben Der Anderen. Alle de andre, hvis liv man får indblik i i glimt. Man tror, at dem med blommetræet i haven altid har solskinsvejr og blommer på træet, og at dem med den mand, der overrasker med blomster, aldrig har noget at sige undskyld for. Men man tager jo nok fejl. Alle har konflikter med deres børn over spisebordet engang imellem, uanset om det er fra IKEA eller Bolia. Alle har unger, der ikke gider det, man selv lige synes, de skal, selv om de har lavet hyldeblomstsaften selv. Og hører man historien om, at børnene da selv var med til at plukke hylden og lave saften, er det som oftest ensbetydende med de klassiske 5-10 mins entusiasme omkring projektet, og de resterende timers arbejde og oprydning by Mutti.
Jeg øver mig i at kigge på mit eget lille liv uden at have de andres som målestok. For der er altid et eller andet med målestoksforholdene som er forvrængede, og det er jo aldrig hele siden man ser.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Det er en meget voksen og eksistentiella øvelse - og den står også på mit (livs)program. Svært og sundt!
SvarSletKan man mon gå til det et sted?
SvarSletDet er godt at træne på skilsmissehistorierne. Hver gang tænker jeg: Går I fra hinanden? Jer, der har sex i lysekronen og tager på kæreste-getaway flere gange om året? Jer, der dyrker urtehave med jeres børn og fletter jeres egen pil. Jer, der løber marathon og undgår hvede, vin og sukker. Jer der altid smiler sødt til hinanden og aldrig råber af jeres børn. Jer, der bare har det SÅ godt. Eller sådan så det i hvert fald ud derfra hvor jeg sad (i regnen)
SvarSlet