Voksenvippen

Babyalarmen brummer, men jeg drister mig alligevel til at blogge lidt.
Jeg er omgivet af mennesker, som er på vippen. Nogle er på vippen til at blive voksne, andre på vippen til at blive gamle. Et sted er nogen på vippen til at blive skilt, mens de det andet sted er helt nyforelskede og på vippen til at stifte familie. Mine børn er konstant på kanten - den ene fase afløser den næste, og disse overgange er efterhånden en konstant tilstand. Jeg selv er egentlig bare midt i det hele. Nogle dage er jeg lige ved at blive rundtosset over, at jeg ikk ved, hvor vi skal slå os ned og andre dage elsker jeg, at vi ikke ved hvor vi er om 10 år. Der er udsving i takt med et særligt 4-ugers skema, men inde bag disse er der en ganske konstant linje, som holder det hele sammen. Jeg er lykkelig. Jeg er lige midt i det hele, og bliver for hver dag, der går, mere og mere skarpsynet på det der liv. Det handler om at være glad for det man har. There, I said it. Var det ikke genialt? Livsforandrende? Skal jeg ikke skynde mig at lave en bog om det? Hemmeligheden bag det hele. Så bliver jeg også millionær, og dermed naturligvis endnu mere lykkelig.
Jeg vidste det jo godt, men ved det alligevel først nu. Og om 10 og 20 og 50 år, vil jeg nok kigge tilbage på mit knap-30-årige jeg og smile lidt overbærende over sandheden, som i mellemtiden er blevet 10, 20 og 50 gange tydeligere.
For 10 år siden blev jeg student. Havde det hele for fødderne, livet, den store kærlighed, udforskningen af verden og drømmene. Men var jeg glad? Lykkelig? Sikkert. På den der nervøse og hektiske måde. Som da man som 10-årig blev ubestemmeligt lykkelig over duften af en sommeraften, uden at kunne forstå at det var vennerne, rulleskøjterne og syrenerne der var ingredienserne.
Jeg har siden lukket en masse døre. Jeg kommer ikke til at leve boheme-livet i New York med mig selv og rødvin og forfatterdrømme. Jeg får ikke en mand, som kan lide at lave mad eller som er mørk og mystisk. Men jeg har tre dejlige børn, en ditto mand og en hverdag fyldt med dejlige mennesker og timer. (Og jaja, også lort og ligegyldigheder og opvaskemaskine der ikke tømmer sig selv). Men jeg er vel egentlig på vippen til at være voksenlykkelig.