Statusopdatering

Indlæg nr. 200 apparently. Givetvis ingen læsere tilbage, eftersom jeg har præsteret to indlæg på to måneder. Ikke imponerende. Lysten har ikke været der. Det er altid nemmere at lade være, for så behøver man ikke forholde sig til, hvordan man egentlig har det. Ikke at jeg har det dårligt, jeg har det bare sådan... hverdag. Jeg er gravid, 5 1/2 måned henne. Tredje graviditet på 4 år. Jeg er lige flyttet, også tredje gang på fire år. Jeg har et arbejde, hvor jeg leverer og præsterer men ikke får løn eller har udsigt til det. Det er spændende, men uholdbart i længden. Jeg har en mand, hvis arbejde ligger i en anden by, end den vi er flyttet til (og i alle mulige andre byer og lande) og jeg har to drenge på hhv. 2 og 3 1/2 - og en tredje på vej. Jeg har ikke dyrket motion i selvsamme fire år. Jeg spiser sundt og forsøger forgæves at få mine børn til at gøre det samme. Jeg tror om mig selv, at jeg er sådan en mor, som ikke går op i, hvordan mine børn ser ud eller hvad der står fremme hjemme hos os, når vi får besøg. Men det gør jeg. Jeg tror om mig selv, at jeg er sådan lidt kunstner-agtig og at jeg hele tiden står foran en helt ny epoke i mit liv, som vil være fyldt med meget mere kreativitet og kunst, zen og rejser og andre former for selvrealiseren. Jeg når dog aldrig helt dertil. Jeg tror om mig selv, at jeg ikke er små-borgerlig, men hører alligevel mig selv bagtale andre folks vaner og møbler. Jeg glæder mig hele tiden til børnene bliver lidt ældre, til den næste fest eller ferie og til jeg får taget hul på alt det spændende, jeg har i mig. Men som jeg ikke tør åbne op for af frygt for at blive skuffet. Det er bare sådan jeg har det.

Jeg håber at min lille blog snart får lidt mere liv, og at jeg igen bliver hooked.

Jeg skal på barsel igen om to måneder, så om ikke andet, vil den i garanteret blive fyldt med lort og længsel til den tid.

So long!