Ferieren

Så blev der sørme lige holdt ferie på den lille blog. Havde glemt at advisere mine hundredevis af ivrige læsere, som hver eneste dage den sidste måned har måttet klikke skuffede væk fra bloggen igen uden et eneste lille pip fra mig. Jeg beklager selvfølgelig dybt og skal forsøge at indhente det forsømte;-) Høhø.

For fanden, hvor har det været fantastisk. Selv da vi efter tre dage i verdens mindste sommerhus i verdens skoddeste vejr måtte kapitulere og indlogere os i det subtropiske paradis i Danland/Blokhus. En slags badelands-ghetto, hvor lejlighederne er små, mørke og af beton, hvor der kun er junkfood at få i miles omkreds og hvor der er lidt (alt) for mange mennesker på lidt (alt) for lidt plads. Men for fanden igen, hvor var det brandhyggeligt. De små børn var jo tæt på lykkelige, og den slags smitter selv de sureste solhungrende forældre. Heldigvis stødte vi på nogle bekendte den sidste dag, som vi kunne ironisere lidt over konceptet sammen med og grine helt vildt af, at vi pludselig stod i et mærkeligt fimse-lugtende legerum i en kælder i f****** Danland, mens vi kunne have været på luksus-bohemian slentre-ferie i Berlin. Men i vores stille sind elskede vi jo bordtennisrummet og pølsemixen.

Vi har suset rundt i svigermors lille lånedyt pakket til randen med plastikposer med tøj, legetøj og løsøre og improviseret os lidt frem i det ganske land. En lille tour de Jylland, som gudskelov også bragte den ældste halvdel af os forbi femstjernet spa-luksus i Børkop. TO nætter. Nøj, det var godt til krop, sjæl og sexliv.

Nu er jeg sådan set startet på arbejde, men pendler fra sommerhuset på Djursland til arbejdet i Aarhus, mens min søde mor nyder livet og børnebørnene i et par dage endnu. Og så er det vidst nok hverdag. Morten er i Sverige og arbejde og er savnet.

Altså, hvor sådan en ferie gør godt. For alle. Drengene sloges helt vildt de første to dage, og siden har de været uadskillelige. Morten og jeg skændtes også igennem i de første par dage og har siden stornydt familie- og parlivets småbitte lyksaligheder. Babyen? Den vokser og sparker og giver mig stadig vold-kvalme. Og om en uge ved jeg om det er med eller uden dommerfløjte, hvis I forstår sårn' en lille én;.)