At lade stå til

Så kom de, skoldkopperne. Otto har en lillebitte én under armen og Anton ingen indtil videre, men det er jo nok et spørgsmål om tid, eftersom de deler alt fra bade- til mundvand. Og Morten er, sjovt nok, i København i dag. Jeg blev ringet hjem fra arbejde. Det synes jeg på en måde er lidt sejt! Så er man rigtig voksen. Eller er man? For lige nu sover Otto, og Anton er i gang med at lave kødsuppe (ligesom Emil fra 'Ølleberg') Det betyder gerne noget med mælk, der bliver malet ud over det meste af køkkenet. Jeg lader stå til. Lejligheden er plettet med beskidt børnetøj, æblestumper og afrevne sider af diverse børnebøger. Og jeg blogger. Jeg elsker at slå ansvarligheden fra og barnligheden til engang imellem og være ligeglad med støvpolitik og 6 om dagen. Jeg trækker gardinerne for i dag og lader som om, jeg endnu har lidt teenager i mig. Jeg ved i hvert fald, at jeg har nye børne-dvd'er i tasken og en pose chips i skabet, så når nu vi har en gennemsnitsalder på ca. 10, kan vi tre vel godt tilsammen forsvare, at ingen laver råkost-salat eller støvsuger?