tirsdag den 25. januar 2011

Så skriv dog!

Huhej, hvor det går. Jeg føler selv, jeg er rimelig godt med på bloggen, men hver gang jeg kigger ind for at skrive mig et indlæg er der lige pludselig gået en uge. Med hvad? Masser af skænderier med Børnehavebarnet. Vi er nu nået til at han spytter på mig!? WTF? Jeg tager det alt for tungt, siger min kæreste, men hey, det er jo en slags mobning på arbejdspladsen. Der har dog også været masser af good times. I dag da jeg afleverede dem begge i den integrerede krammede Anton Otto og sagde "jeg kommer ned og besøger dig senere, kunne det ikke bare være hyggeligt?" Pænt hyggeligt.
Well. Jeg skriver jo også stadig her; www.bokblok.dk, og nu har jeg så gjort noget. Jeg har nemlig meldt mig til et vaskeægte skrivekursus. Sådan et gammeldags et, hvor man skriver og deler med sine medkursister og får feedback og lektier og sådan. Jeg glæder mig. Dagpengeland er nemlig lidt ligesom verdens længste og dårligste biograffilm, hvor man er nødt til at blive siddende og til sidst bliver den okay i mangel af bedre og så får man dårligere og dårligere smag og lavere og lavere forventninger og fucking siddesår til sidst. Afsted med mig før jeg visner og får ondt i maven af alt det billige snoller.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar