Dagens ret

Goddag og velkommen til mit månedlige statusindlæg! Sløjt står det til. Altså med bloggeriet, ikke med livet. Jeg synes bare, sjovt nok, at tiden går så ultra stærkt. Sigurd er allerede 3,5 måned. Jeg læser fast med hos søde Louise hos maminka, som lige nu går og venter bravt på sin tredje søns ankomst. Jeg har allerede glemt det, jo. Ventetiden, fødslen, ankomsten. Den første spæde tid, hvor alt var nyt og skrøbeligt. Nu er Sigurd tyk og glad og alle har glemt, at han ikke altid har været her. Selvfølgelig har vi da tre børn - alt andet virker helt forkert.

Jeg øver mig på at snuse den ind, hverdagen. Og tiden. Så man ikke glemmer at se den og kommer til at glæde sig alt for meget til dagen er slut, ungerne puttet, så man kan se fjernsyn, så man kan komme i seng, så det kan blive weekend, så det kan blive hverdag, så børnene kan blive store, så man kan blive gammel, så man kan dø. Hvad er det nu man skal nå? Jeg øver mig i at sætte slowmotion-funktionen til, så man når at opfange alle de små ord og følelser, der flyver igennem luften på sådan en halvgrå tirsdag. Karrieren og drukturene og rejserne og faldskærmsudspringene (som om) må vente. Lige nu er der små, tykke og absolut spiselige menneskebørn på menuen.