tirsdag den 7. maj 2013

Flyttet - igen

Hvem der bare havde blogget hver eneste dag de sidste 6 år. Havde jeg gjort det, ville jeg vide lidt mere om mit liv. Jeg kan ærligt talt ikke huske noget som helst! Når jeg læser tilbage på bloggen her, kommer der glimt af hverdagssituationer, som ellers ville være forsvundet. De dukker frem og minder mig om, at de tre børn, der nu ligger i mit hus og sover, alle har været småbitte nyfødte, bløde gæslinger, som jeg har født, ammet og gået lange barselsture i barnevognen med. Nu er de 5 1/2, snart 4 og snart 1 1/2. Den ældste er så lang og tynd og skarp på alle måder, den mellemste stadig blød og nuttet, men også veltalende, deltagende og selvstændig. Den yngste er selvfølgelig stadig lille, men også så småt på vej ud i sin egen verden. Vi har flyttet 5 gange de sidste 6 år, og jeg føler at vi har efterladt rigtig mange minder de steder, vi har forladt. Jeg kan ærligt talt ikke huske, at vi har boet alle de steder. Hvordan var det at komme hjem fra hospitalet til den lille lejlighed på 3. sal på Amager med vores førstefødte? Hvordan var formiddagslyset, når jeg sad og ammede og var ved at falde om af træthed? Hvordan var ruten til vuggestuen, pizzariaet, legepladsen? Pas. Jeg kan ikke mærke det. Men på bloggen her, som jo nu har været halvdød længe og heldød i snart et år, står der lidt om det hele. De små stunder af guld, og de lange nætter ad helvedes til.
Nu er vi flyttet igen. Og jeg har brug for at skrive. Og brug for at blive. Jeg har lyst til at plante et kirsebærtræ her, som kan vokse i takt med børnene, sætte små streger på en væg, hvor man kan se, hvor hurtigt de rent faktisk vokser. Jeg har lyst til at skabe minder her for os alle i mange år. Et barndomshjem, som de vil kunne huske altid.
Vi er flyttet fra den fineste lille hule-lejlighed i det dejligste område i Aarhus til et vidunderligt skovhus ca. 20 min. fra hvor vi før boede. Og det er fantastisk. Det var med lidt vemod, at vi tog afsked med bylivet, men egentlig var det kun tanken om byliv, som vi ville savne. For vi lever ikke det liv længere. Vi lever familielivet. Og her i vores Skovly er der plads til os. Skoven, haven, huset - det er sgu' lige os!
Og jeg kan cykle på arbejde. Og der er heste lige uden for vores vinduer. Og idyllen er næsten ikke til at rumme lige nu - men vi klarer den;-)
Hej igen blog, jeg håber jeg vender tilbage igen snart!

4 kommentarer:

  1. You're back! Det er godt. Og når du er klar og så videre, tør jeg måske godt komme kørende i bil og drikke noget kaffe i skoven.

    SvarSlet
  2. Velkommen tilbage. Glæder mig til at læse med igen.
    Og tillykke med den nye bopæl :-)

    SvarSlet
  3. Velkommen tilbage :-)
    Er lidt forvirret nu over alt det flytning - bor I så stadig i Århus området? I er ikke flyttet tilbage til Kbh?

    SvarSlet
  4. Ej - nu troede jeg lige, at du var tilbage. Håber du får tiden (lysten?) til at blogge igen - har fulgt dig gennem de sidste to børnefødsler ;-)...

    Cille - på http://vivaestbella.blogspot.dk/

    SvarSlet