torsdag den 11. marts 2010

Ryst posen

Jeg er ved at læse Revolutionary Road. Ja, den der med Kate & Leo. Men det var altså en bog først, og en helt fantastisk én af slagsen. Og den prikker til mig.
Den handler jo om disse unge bohemian kidz, som tror på love & revolution og mener at forstadsliv og kernefamilie er lig med den visse visnedød. Og ja, så sidder de jo som bekendt pludselig selv i saksen og skændes om et bed og naboerne og hader hinanden for at have glemt drømmene.

Herhjemme tror vi også, at vi hævet over den slags småborgerlige småtterier. Vi lever i NU'et, går ikke op i materielle ting og skal også redde verden lidt engang i mellem.
... Right!! I virkeligheden lever vi fra lur til lur og glæder os af og til (for tit) til børnene er kommet i seng, så vi kan ... øh, se Sopranos og snolle og købe ting på nettet. Og det der med at redde verden, det må de andre altså sørge for. For vi vil altså rigtig gerne have den der nye lampe, og vi skal også lige have gjort rent, inden svigerforældrene kommer på besøg. Og fred med det. Men jeg tror på, at man ind i mellem bør tvinge sig selv til at ryste posen og kigge ud fra de pæne rammer, og se om man kan se de drømme, man havde engang. Før de pæne gæstehåndklæders tid, dengang hvor man ikke troede, at man behøvede være perfekt.

8 kommentarer:

  1. Så filmen og blev så deprimeret, så deprimeret. Der så man bare alle sine drømme go down the drain. Puha, man får virkelig lyst til at rive sig selv og sin familie op med håret efter den historie

    SvarSlet
  2. Filmen ramte også plet hos mig, jeg valgte så også at se den i baby-bio, hvilket bare mindede en om det, men ja der skal rystes i posen, bare engang imellem:-)

    SvarSlet
  3. Åh, det er dne mest deprimerende historie - både på film og i bogform.

    Men ja, du har helt ret. det er en god måde at vågne lidt op fra småbørnsfamilietrummerummen.

    SvarSlet
  4. Kære Astrid.
    Der kommer SÅ dejlige indlæg fra din hånd :-)
    Du er sej, og god til at ramme plet. Elskede også dit en kinde er en kvinde er en kvinde indlæg!
    Og fedt hvis det gør som en drøm at være græsenke.
    KH Line

    SvarSlet
  5. Så enig, om end det forpligter:) Og det minder filmen (har ikke læst bogen), i den grad om.

    SvarSlet
  6. Sikke et pletskud - er helt enig... Når jeg ellers kan se ud over leverpostejen og trangen til ny sofa!!!

    SvarSlet
  7. Har hverken set filmen eller læst bogen, men måske man skulle smutte på biblioteket ?
    Alligevel ved jeg alt for godt hvad du mener. F.eks synes jeg det er så mærkeligt, at jeg (og mine veninder) pludselig er begyndt at gøre rent inden vi skal ha' besøg af hinanden ??? Fatter ikke hvor det kom fra - vi plejede jo bare at droppe forbi med 1,5 liter cola og tage den derfra.
    Et eller andet sted irriterer det mig, at komme på besøg til duften af ajax, nybagte boller og tulipaner :o( Jeg elsker at blive lukket derind hvor folk roder og står ved det.

    SvarSlet