Musikterapi

Kashmir må tage æren for, at jeg kom i gennem denne morgen uden at

kaste med nogen af mine børn. Min snor er langsomt blevet kortere

og kortere i løbet af alene-ugerne, og der er nu ikke meget andet tilbage

end en lillebitte knude for enden af snoren.

Under en meget spidsbelastet situation, som involverede noget brok

over noget spildt mælk, en umenneskeligt klam og stor lorteble og en

overtræt baby, var jeg et splitsekund fra at snappe. I sidste øjeblik

spillede P3 mit yndlingsnummer pt., Kasmirs 'Still Boy', og jeg skruede

sindssygt højt op og nærmest skreg med på sange, alt imens jeg

dansede mine ur-følelser ud på ægte Carl-Mar'sk vis.

Og ungerne gloede på mig som om jeg var sindssyg (hvilket jeg jo også

var, momentarily) og begyndte derefter at grine.

Mentalt sammenbrud afværget.

Tak Kashmir og tak P3. Skulle også hilse fra mine børn og sige tak!