fredag den 12. marts 2010
Hverdagens helte
Okay, vi har så verdens bedste pædagoger. De har lige ringet og sagt at Anton har fået feber. Jeg siger, at jeg lige har puttet Otto på altanen og kommer og henter, så snart han vågner. Helt fint, vi putter med ham indtil da. To minutter senere ringer verdens sødeste Maria fra Solstuen og siger: "Ved du hvad, vi har næsten ingen børn, skal jeg ikke bare lige komme hjem med ham? Hvis det altså ikke overskrider dine grænser?" Jeg kan kun sige tak og tude lidt af taknemlighed.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg troede, vores pædagoger var gode, fik også lidt tårer i øjnene (nu skal der heller ikke meget til), hvor er det bare dejligt.
SvarSletNej, hvor er de søde! Sådan nogle mennesker skulle jo have en medalje, for den kæmpe forskel de gør :-)
SvarSlet