I guder, hvor er alting dog nemmere, når man er to. Altså fire. Engang var vi to i familien, og kunne have ligeså mange tømmermænd og samtaler og middage, som varede mere end 4 minutter, som vi havde lyst til. Men så blev vi tre. Og så kom der endnu mere kærlighed og besværlighed. Totalt nyt liv, hvor man spiser klokken 18 og går i seng klokken 22. Og har sex når man orker i stedet for når man har lyst. Og nyder lyden af morgen, når familiens tredje medlem pludrer glad og ligger og putter i smørhullet. Og så blev vi fire. Igen dobles der op på lykke & looove og skæres kraftigt ned på mig-tid og dig&mig-tid. Men uanset hvad, så er det jo helt vidunderligt fantastisk, det her liv!!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Men altså, DOBLES der op på besværlighed? Eller forøges den kun med måske en tredje- eller fjerdel, når man bliver fire? Please sig, at det ikke bliver dobbelt så umuligt at være sig selv/dig&mig, føre samtaler og spise i fred ... Er det sejeste træk ikke barn nr. 1, please, please, please?
SvarSletJeg venter spændt på svar, da jeg skal til at føde nr. 2 lige om lidt. Det med dobbelt-kærlighed overskygger klart det andet, ikke? Og så er det vel også hurtigt og nærmest smertefrit, at føde for anden gang, ikke...
SvarSletSå prøv at have 3........drenge :-)
SvarSletLouise: Det er på ingen måde dobbelt så besværligt!! Min den store var jo kun halvandet, da lillebror kom, så det bliver nok anderledes for dig. Man har jo indrettet sit liv efter at have børn, så nu er der egentlig bare en mere! Og allerede nu er det jo en fordel, fordi de kan lege sammen mens vi kan drikke kaffen i fred!
SvarSletAne: Min første fødsel var relativt nem og hurtig og nr. 2 nåede jeg nærmest ikke at opleve! Så jo, anden gang er nemmere. På alle måder!! Og jo, det der med dobbelt-kærlighed overskygger alt andet!!
Anne Mette: Gulp!!!