mandag den 22. februar 2010

Hudløs

Mine følelser sidder uden på tøjet i dag efter en nat med latterligt lidt søvn. Otto var vågen fra 2-5, helt kæk og højtråbende. (Og jeg var jo på nattevagt alene.)
Jeg er helt hudløs og har lyst til at tude over de mindste ting, som for eksempel når ens 2-årige søn ringer fra Århus og siger "Godmorgen Mor, du sovet godt?" med sin lille glade stemme. Eller når en lille forfrossen fugl sætter sig uden for ens vindue og banker på ruden med sit lille næb. Eller når et lille marcipanbrød kaster sig frådende over ens ansigt og overdænger det med små våde kys.

Men i dag tuder jeg også over de store ting. For der er nemlig en skilsmisse på vej i familien.
Efter de brølende 20'ere, hvor alle omkring os fandt deres kærlighed, flyttede sammen, blev gift og nu er i gang med at få børn, nærmer vi os så småt det næste kapitel. Voksendommen. En dom, der for nogle også indebærer den slags tab af drømme, som en skilsmisse må være. Jeg håber inderligt, at dem som vælger at gå fra hinanden træffer det rigtige valg, og jeg håber ved Gud at det aldrig, aldrig skal overgå mig selv og mine børn.

5 kommentarer:

  1. Sender dig lige et kram - det kan du vist godt bruge i dag.

    SvarSlet
  2. Virkeligheden trænger sig på. Efter et inferno af brylupper og endnu større kaos af fødsler, små børn og forældre, der drømmer de idylliske 20'erne ligger den barske virkelighed og venter... statistik set ved man bare, at nogen går fra hinanden, men det er slet ikke til at bære når det sker, alle de bristede håb og drømme, der skal bygges op på ny. Håber I får sovet lidt (siger jeg, der altid har været eminent ringe til at sove samtidig med børnene om dagen)...

    SvarSlet
  3. Åh, hvor lyder det, trods tårer og hudløshed, som en fin og smuk dag, hvor du også har udtrykt din taknemmelighed for dit ægteskab. Jeg oplever præcis det samme i vores venneskreds i øjeblikket, og beder den samme bøn som dig.

    Kh
    Lykke

    SvarSlet
  4. Også i vores er der skilsmisse med slåskamp om børnene...Jeg kigger for øjeblikket en ekstra gang på min kæreste og søn inden jeg lægger mig til at sove om aftenen, og håber som jer andre at det varer ved!

    Hilsen Tina

    SvarSlet
  5. Nu er det jo ikke den visse død at være skilsmissebarn. Og da hellere gå fra hinanden hvis kærligheden og respekten er væk!

    SvarSlet