Generalprøve

I dag har jeg generalprøve på alene-marts, da Morten er i Stockholm fra tidlig morgen til sen aften. Og siger man ikke, at hvis det går skidt til generalprøven, går det godt til premieren?? For det går allerede halvdårligt, og klokken er ikke engang 10. Jeg laver masser af fejl, ingen kan huske de rigtige replikker og tæppet gik før vi var klar.

Skulle aflevere Anton (iført fastelavns-tigerdragt, som om han gad have den på) med Otto på slæb. En dødsens træt Otto, som vågnede kl 05.15 (= ditto dødsens mor). Men på en eller anden måde fik jeg bespist begge børn, pakket dem ind og proppet dem ned i vores nye søskendeklapvogn. Og så afsted. Otto hylede og skreg og kunne på ingen måde finde ud af, at falde i søvn. Jeg tænkte, "vi går lige en omvej, så han kan nå at falde i søvn inden vi når vuggeren." Og her kom jeg til at lave første store brøler, det klassiske scootersyndrom*. Købte en croissant til Anton, som han kunne hygge sig med, mens vi travede rundt og forsøgte at få skrigbarnet til at sove. Men ak. Det store barn tager vanterne af for at kunne spise croissant, får lynhurtigt kolde fingre, hyler "vanter på", får dem på, hyler "spise kussang", vanterne af, osv. Det lille barn bliver hele tiden vækket af det store, og jeg melder pas og går målrettet hen mod vuggeren, til en helt kokset aflevering og et skænderi om den f***ing tigerdragt.

Jeg glæder mig til premieren, det kommer da til at blive en bragende succes efter sådan en generalprøve...

*Scootersyndromet: Et mislykket forsøg på at løse en konflikt, som fører nye konfliktmuligheder med sig. Som da Kasper og Anton skændes om hvem der må køre på bilen, og Kaspers far henter en scooter - som så er omdrejningspunktet for et nyt og endnu større skænderi.