Nu, et halvt år efter er de stadig små og meget uskyldige, men de er blevet venner - og brødre. Otto har en lille papkasse, som han elsker at sidde i og kigge ud på verden fra, og Anton har nu fundet ud af, at lillebror synes det er herresjovt, når han bliver skubbet rundt i stuen i sin lille kasse. "Klar? Eeeen, tooo, treee, FEM!", råber storebror og tonser afsted med den lille kasse med det lille barn, som hviner af fryd.
Anton synger sange om Otto nede i vuggestuen og bader ham, mader ham og kysser ham og er i det hele taget ved at revne af stolthed over den lille bror. Otto sidder bare med store glugger og kigger fascineret på Anton, og synes han er sej uanset hvad fanden han finder på. (Især når Antons sirene går i gang over noget med havregrøden eller tøjet el. lign., kan man altid regne med en hyggelig kluklatter fra Ottos ende af bordet.)
De er gode til at være brødre. Og jeg tror, de kommer til at tage på Interrail sammen og spille i band sammen og alt muligt. Og mon ikke de også bliver rigtig rigtig gode til at finde på ballade sammen? Og planlægge mytteri og dække over hinanden og lave skumle manøvrer, som går helt hen over hovedet på forældrene.
Anton bliver Jørgen og Otto bliver Noller* Det bliver en fest!
*(Virkelig, virkelig dårligt eksempel, men kunne ikke lige komme på andre kendte brødre - Michael og Brian er for kedelige.)
Jeg bliver helt varm af at læse om dine skønne drenge. I min verden er der intet større, end når jeg mærker kærligheden mellem mine unger. Som da storesøster forleden dag, efter at have set "Junglebogen" adskillige gange, udbrød: "Nåårh, nu ved jeg, hvorfor de ulve er så glade for Mowgli, det er fordi de er hans ulvebrødre".
SvarSletÅh - jeg er meget glad for det her indlæg. Er nemlig gravid igen og der kommer til at være 22 mdr. imellem - og det undrer mig hvor mange omkring som giver udtryk for at de egentlig synes at det er for tæt...Nåh!!
SvarSletNu ved vi ikke helt om det bliver brødre, men bare de får et tæt forhold og at den ældste gider den mindste. Fedt - og det lyder fedt hjemme hos jer...
PS: Hva' med Oasis brødrene - eller er det for vildt??
:-)Jeg føler trang til lige at nævne Jimi og Rene
SvarSletHa ha ha Ida, jeg tænkte også med det samme Jimi og René....og Brødrene Løvehjerte...suk!
SvarSlet