tirsdag den 28. december 2010

Det land, som alle børn kender...


Disse to vidunderligheder forlader jeg i morgen. Jeg tager til Afrika på eventyr. Dog kun i en uges tid, men alligevel, det er sgu' eksotisk! Det er en gave fra min mor, og jeg skal afsted sammen med hende og mine to dejlige søskende. Jeg har været seriøst tæt på at aflyse mange gange. For hvad er da det for en ego-mor, som kan finde på at efterlade sine små pus, bare for at hun kan hygge sig, opleve, leve og måske endda se et par giraffer? Det er åbenbart mig. For jeg skal bare afsted. Jeg trænger til at blive fyldt op af nye dufte, indtryk, mennesker, minder og tanker, som ikke har at gøre med Anton, Otto, Morten eller Peter Plys. Jeg har netop puttet dem, sniffet deres dufte, kysset deres kinder til blods og tudet en lille smule inde i hjertet. Hvor er det egentlig fantastisk at have noget i sit liv, som er så betydningsfuldt. Morten er pissesej, og siger jeg skal nyde det. Og drengene, de har hinanden. Som aldrig før. Lige pludselig har de fundet hinanden og leger og leger og griner og pjatter en hel dag (altså ikke uden konflikter, jo, træerne vokser ikke op i loftet;-)) De kommer til at savne mig, men jeg kommer nok til at savne dem mest!
Godt nytår til alle (jeg holder det på en savanne i Uganda!)

Vi ses på den anden side...

2 kommentarer:

  1. Jeg syns DU er pissesej! Og jeg håber at du får den bedste tur ever..... Rigtig godt nytår. Dine drenge tager ikke skade af, at mor tager ud og får lidt ro, inspiration og savn... Det er sundt for alle parter. SÅ NYD DET! KRAM

    SvarSlet
  2. Goood tur!!! Hvor er det dog en skjønn muttar du har dig.
    Hav det godt og tag lige lidt sol med hjem!!

    SvarSlet