torsdag den 23. december 2010

Flytterødder

Prøv lige at spørg om jeg er træt. En anelse, nu du spørger.
Siden sidst indlæg har jeg fået en mand hjem, tørret øjnene, sendt børn afsted med farfar til Århus, pakket en lejlighed ned og ud, været i IKEA, Silvan og alt det der. (Er I klar over hvor hektisk det er at flytte med to små børn? Som har ferie, og kun sover en time i løbet af dagen??) Nå jo, og holdt en treårs fødselsdag i ny lejlighed i ny by.
I morgen er det jul. Og jeg har ikke fået købt julegave til min mand. Nogle last minute ideas?? Har opbrugt samtlige hjemmelavede gavekort-ideer i de tidligere år, og da jeg stadig skylder ham en tur til Berlin og noget hanky-panky, tror jeg snart ikke han køber ideen længere.
Gal mand, jeg er blæst. Men fandme også glad. Jeg er kommet hjem, hjem til Århus. Har været afsindigt glad for at bo i København, men mit familiemig har været led og ked af det i det sidste års tid. Vi skulle hjem og plante de der rødder, der hvor vores egne stadig sidder fast, også efter seks år i København. Jeg elsker at gå forbi mine egne barndomsminder, elsker at her føles trygt og rart og rigtigt. Mit migmig savner dog stadig at cykle gennem København en lørdag aften med musik i ørene og vind i håret på vej mod det nye sjov. Men det findes stadig, for herovre er der bedsteforældre, ahhhhh. De får lov at låne unger, så mor og far kan tage til storbyen og lege ungdomssvin af og til.
I morgen er det jul. Hø, som om. Heldigvis er der en svigermor, som har tjek på alt og and, og vi skal bare troppe op, bespises og begaves og så hjem igen. På et kvarter, ja tak.

1 kommentar:

  1. Elsker at du er hjemme i Århus.
    Det er jo helt vildt tæt på! Som i kun 20 minutter med tog.
    Er blank for ideer til manden - jeg har selv måtte hive den største kanin op ad hatten, og jeg er endda temmelig nyforelsket. Det tegner ikke lovende....

    Glædelig hjem-jul :-)
    Knus Trine

    SvarSlet