Mellemtid

Efter en uge som alenemor sidder jeg har med vin og snoller og en lille smule selvmedlidenhed. Det er faktisk gået fint. Men var aldrig gået uden søde, dejlige mennesker, som kommer med friske øjne, god mad og det overskud, som jeg efterhånden ikke har mere tilbage af. 'Til gengæld' er der ti dage, til Manden kommer hjem. Nå, siger jeg bare. Jeg har (næsten) ikke råbt eller været suremor, men jeg har drukket mange øl og røget mange cigaretter, når børnene endelig er kommet i seng (ved halv ti-tiden, argh!).

Jeg har ferie. Men sender med ren samvittighed ungerne i vuggestue hver dag og shopper, drikker dyre latter og går i biffen om dagen, igen med den allergoeste samvittighed. Man udvikler også et relativt afslappet forhold til gråd, ynk og klynk, og et absolut afslappet forhold til nullermænd, chokolade og oprydning. (Bortset fra at vores lejlighed er til salg og der fandme hele tiden kommer irriterende typer og vil se men ikke købe - nogen der kender nogen, der mangler en fantastisk dejlig andelslejlighed på Amager???)