Med en syg næsten-2-årig og en snottet 4-måneder-bebs var det ikke som sådan hyggeligt at være den eneste forælder til rådighed. Det forløb nogenlunde sådan her:
Mandag: Anton syg. Som i rigtig, rigtig syg. 40,8 og helt slatten. Morten nåede til læge med ham og fik penicilin og tog afsted til Stockholm med blødende hjerte. Vi ser Thomas Tog sådan cirka 14 gange, slumrer alle 3 i sofaen, Anton tidligt i seng. Jeg får migræne, og kæmper med Otto, som jo as usual ikke går omkuld før klokken 22.
Tirsdag: Orker nærmest ikke at beskrive natten, for den er simpelthen for ynkelig. Anton bedre, men stadig sløj. Vi ser Thomas Tog igen, denne gang runder vi i hvert fald de 20 gentagelser. Alle regler og restriktioner ophæves som bekendt, når man er alene med sygt barn (OG sygt barns lillebror).
Hen omkring klokken 13 rammer vi så (det jeg troede var) rock bottom. Otto kan ikke falde i søvn og jeg står på altanen iført hængepatter i nat-t-shirt, fedtet hår og skrigende Anton på armen og vugger desperat barnevognen med den skrigende Otto. Og lige præcis her, ringer min dejlige veninde Sarah på døren. Aaahhhhhh. Veninder. Hun tager Anton i et par timer, og har også lige en lasagne med. Da hun er smuttet, kommer migrænen kraftstejlemig igen. Nøj. Dér var jeg tæt på at kaste alle mine håndklæder i ringen og ad helvede til. Men der er børn der skal mades og puttes, og for satan hvor man da lærer at bide tænderne så hårdt sammen, at de næsten falder ud og klemme ballerne noget så stramt. For der er ligesom bare ikke andre, og de der børn har altså bare brug for én. Det er som om man lige får et skyd kryptonit og bliver sådan lidt superheltsagtig.
Onsdag: Otto vågner HALV FEM og er vågen til halv syv, hvor Anton vågner. Hurra. Nå, men dagen går og måske grundet min usandsynlige overtræthed er jeg helt vildt fjollet og formår faktisk at opleve flere stunder, hvor vi alle tre griner af en åndssvag delfin og af og til hinanden. Og så kom helten hjem.
Efter tre små sølle dage som alene på skansen, føles det hele pludselig helt vildt nemt, når man er to!
PS: Fuck, er der virkelig kun tre uger til jul???? Panikangst.
Gosh, sikke nogle dage! Men du overlevede og det gjore drengene også. Hurra for super mor :-)
SvarSletHold da op. Jeg sidder altså alligevel med sådan en "I don't know how she does it??!!" - for det har da været et sejt træk!!
SvarSletHold kæft hvor er det godt gået!! Det havde jeg altså ikke magtet da lillebror var 4 måneder - og da slet ikke hvis storesøster var syg og knap 2 år i stedet for 4! Du må være gjort af et helt specielt stof...
SvarSletPS: Fuck Co2 efter sådan en overlevelses-tur.
Jeg tager fandeme hatten af for dig. Du er sej. Voldsom sej. Derudover har du en dejlig veninde.
SvarSletAstrid you rock!!!! Sådan mand!
SvarSletdu G O D E S T E ....
SvarSletPyh hvor jeg håber at du har fået lov til at sove idag :-)
Du er så sej, men håber der længe til næste gang du skal ud i sådan en omgang.
Kh L
Øij, hvor er I søde allesammen, tusind tak!! Det var dælme også hårdt. Nu har manden så dårlig samvittighed, at han hopper og danser og skifter alverdens lortebleer og køber blomster til mig, gnæk-gnæk;-)
SvarSlet