Kærlighed i Amager Centret...

Sygt barn igen. Anton har halsbetændelse og hoster så det gør ondt langt ind i hjertet. Vi har pakket os ind i en lille osteklokke i disse dage, som kun består af os 4, en masse højtlæsning, snotaftørring, trøstning og isspisning. Det her fortryder jeg helt sikkert at have skrevet, men jeg synes nogle gange det er en lille smule dejligt at have en lille febervarm og helt splattet dreng klistret til kroppen. Man føler sig helt særligt omsorgsfuld og modervigtig.

Verden kan også bare passe sig selv, for midt i Københavns røvhul, Amager Centret, oplevede jeg i dag en bølge af den der fine kærlighed, ligesom den på film, hvor man bare ved man hører sammen, da Otto og jeg stod og ventede på at Morten og Anton skulle blive færdige ved lægen. Selv om Anton hylede med snot i hele fjæset og Morten så pænt stresset og søvnsvigtet ud, var det bare mine drenge, og de har mig og jeg har dem.