Ammehjerne

Hvor skal man starte? Hjemvendt fra ferie og trænger virkelig, som i VIRKELIG til ferie. Det var egentlig meget hyggeligt, men satanras'me da også hårdt. Vi kom hjem lørdag aften efter en hel dags rejse, og jeg har siden da følt mig helt karkluds-agtig træt. Inde i hovedet er der ligesom bare lukket for tilførsel, og jeg stirrede fx helt blankt på min far som var på besøg i går, da han spurgte mig om hvad jeg mente om PeoplesPress/Politiken-sagen, og måtte ende med et "øh...tja". Jeg kan simpelthen ikke tænke en eneste tanke i disse dage, som ikke handler om hhv. Otto eller Anton, den ene eller den andens numse/søvn/spisning.

Det var dejligt at være der i ferieland (men Cypern, det er sgu' et mærkeligt land! Man tror det er lavet af ferieboliger, skrald og tørre bananplantager) Det var faktisk også rigtig hyggeligt at være sammen med mine svigerforældre (orker dog slet ikke at begynde at skrive om svigerinden, så kommer jeg bare til at hidse mig op, og det er jeg for træt til!) Årsagen til charter-sjov var svigerfars 60-års fødselsdag. Og for dælan, hvor er der bare mange måder at være 60 på. Min egen far er bare så fuld af sjov, energi, gå-på-mod og social bevidsthed og min mor er overskuddet selv. Mine svigerforældre derimod, kalder sig selv for gamle i ramme alvor og glæder sig helt vildt til at gå på pension om 2 år... Øv, jeg håber aldrig jeg kommer til at opfatte mig selv som gammel. Jeg bliver også ved med at tro, at jeg ikke er voksen - selv om jeg er færdiguddannet, er gift, har to børn og en andel...? Når jeg bliver 60 håber jeg, at jeg stadig siger "nice", køber overpriced café latte (selv om "man da lisågodt ka lav' det selv") og er barnlig og uansvarlig bare engang i mellem...

Nu vil jeg dog være voksen og fornuftig, og gå til ro i en tro på at jeg kommer til at sove mere end halvanden time ad gangen...