Vi er i sommerhus. Og det er fantastisk. Jeg har fulgt med på andre blogge om lignende sommerhusture (det er åbenbart sådan man ferierer, når man har små børn?) og kan genkende mange ting. For os har det handlet om at være tilstede. Dagene er forsvundet ud i det blå og jeg er helt på røven over så gode forældre vi egentlig er - det var jeg slet ikke klar over. Indimellem må man give sig selv et skulderklap og en sejrsøl, som den vi fik i dag da begge drenge var puttet i seng efter en sej dag som fulgte efter en hård, hård nat. Morgenen var dum og jeg var så sur over at mangle søvn og kæmpe med natamning, natskiftning og nattegråd fra lillebror, og insisterede på at jeg ville sove. Desværre var ingen af drengene enige. Jeg plaskede koldt vand i hovedet, tog en dyb forældreagtig indånding og så dagen i øjenene. Det er som om jeg først har forstået det der forældre-åg nu; det er IKKE mig det handler om. Sammen med denne lettere angstprovokerende kendsgerning fulgte dog en følelse af at kunne give slip og bare lade sig glide med. Vi tog på tur ud i det blå og havde en fantastisk dag og grillede pølser over bålet da vi kom hjem og puttede en glad storebror med stjerner i øjnene og nussede med en salig lillebror inden førnævnte VELFORTJENTE sejrsøl. Nu er dagen snart slut og den gik imod alle odds uden et eneste skænderi. Mere af det.
tirsdag den 11. august 2009
Bloggeri + sejrsøl
Jeg er en dybt utilregnelig blogger. Til gengæld er jeg en ganske stabil bloglæser. Jeg indrømmer det, damer, jeg er en af de der listere som kun læser andre folks statuslinjer på facebook uden selv at opdatere min egen og jeg er åbenbart også en slags listeblogger, som primært læser andre folks tanker uden at dele mine egne. Men nu må det være slut! Jeg elsker at få skrevet mine tanker ned, men det er bare som om dagen er gået inden jeg overhovedet er stået op, og jeg er dybt imponeret over andres evner til at få presset en blogging-stund ind i selv den hårdeste, travleste og mest udmattende dag. Hvordan gør man?? Ville ønske jeg kunne få indført et ritual, som sikrer mig den der halve time - eller bare fem minutter - til at reflektere over dagen og få gylpet frustrationer og lykkebobler op på tastaturet...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar