At være eller ikke være - mor

En af de ting, jeg for alvor har lært ved at blive mor, er at lade være med at dømme andre mødre. Man ved pludselig hvorfor det i nogle situationer kan være livsnødvendigt med en øl og en cigaret selv om man egentlig ikke må, man ved hvorfor man nogle gange må stikke et ulvetimeramt barn en kage i en overfyldt 5A, og man ved hvorfor man nogle gange bare prioriterer anderledes, fordi man har andre forpligtelser, end når man ikke er mor.

Derfor bliver jeg selv så provokeret af andre mødre og ikke-mødres forholden sig til hvordan MAN nu BØR gøre. Man kan vel ikke gøre det bedre, end det man tror, er det bedste? Jeg har nogle veninder, som står på grænsen til at få børn, og der er til gengæld ingen grænser for hvor mange gode råd, de har at give. "Det er altså vigtigt, at du husker dig selv" og samtidig: "Det er altså vigtigt, at du husker at nyde dine børn mens de er små" og husk også at "Det er vigtigt, at du dyrker sex med din mand" osv., osv. Tak skal du ha'! Jeg smiler og siger jaja og tænker "Vent du bare!" Jeg har heldigvis også lært, at man ikke kan forklare nogen, hvordan det egentlig er at have børn, og lader derfor være med at forsøge.