Louise har skrevet et fantastisk indlæg om fænomenet work/life-balance, eller på dansk: hvordan helvede får man et familieliv til at hænge sammen med 2 fuldtidsjobs?? Jeg har aldrig prøvet at sidde der, på pinden, når klokken nærmer sig 16, og man bare overhovedet ikke har nået det man skulle, og man ved at alle de andre børn jo fandme er blevet hentet (hvordan kan det forresten lade sig gøre?? Hvem er I, alle jer, der henter jeres børn helt vildt tidligt hver dag? Og spyt nu lige ud med, hvordan I gør det!) Og samvittigheden bliver sortere og sortere. Og man har forresten ikke fået købt ind, og man ved at manden har møde til sent.
Men det kommer jeg helt sikkert til (altså... på en måde forhåbentligt, for jeg skulle jo gerne finde mig et job, når barselsboblen brister).
Men jeg gider altså helst ikke! Har ikke lyst til kun at dele morgensurhed og ulvetime og puttekamp med mine vidunderlige børn.
Men vi kan vel for fa'en ikke allesammen være deltidsarbejdende freelance-typer?
Gid vi kunne. Gid der fandtes en løsning, og gid alle mødre kunne blive enige om enten at sænke barren eller i hvert fald springe over de laveste gærder, så den dårlige samvittighed ikke også skal sværtes til med "alt det man ikke nåede, men som man tror, de andre når".
Tja, jeg tror egentlig godt, at vi alle kunne arbejde deltid.. Men det er jo langt fra alle, der VIL!
SvarSletMin holdning er, at dem, der vil arbejde halvtid (eller blive hjemmegående) skal gøre det MED GOD SAMVITTIGHED og så får man det til at hænge sammen økonomisk på en anden måde - hvis det altså er dét, der holder een tilbage, fra at gøre det man har lyst til..
Vi vælger at være meget sammen, så vi kan fa'me leve på en sten (som i 0kr), hvis det er.
Det er et spørgsmål om værdier :-)
Åh ja, det frygter jeg også lidt, når den der boble er slut...øv. Jeg tror faktisk, du har svaret. Man skal bare lade være med at tage sig af hvad de andre gør -hvor øko-deltid-overskud-og-smarte-gummistøvler de er- og i stedet bare gøre det som er rigtigt for én selv. Lige nu, hvor barnefaderen her i huset er på skiferie, er putteritualet fx lavet om til sofa-hygge og fjerner. Jeg gider ikke kampen, når der ikke er opbakning straks, jeg kommer ud af Krabbeværelset.
SvarSletJeg arbejder 30 timer, fordi jeg også selv vil have fornøjelsen af mine børn i de sjove timer. Vi har valgt at prioritere sådan og har så samtidig også fravalgt nogle ting. Fx bor vi stadig til leje, kunne bruge en større bil og et værelse mere. Men jeg ville ikke bytte!!!
SvarSletPolka :-)
Ditto. To all the above. Kunne ikke selv drømme om at arbejde fuld tid med små unger. Men hatten af for de, som får det til at gå op i en højere enhed! Det kan vi bare ikke, jeg går ned med stress, hvis jeg skal arbejde fuld tid og passe to små børn og klare hus og hjem osv. Men har så også mand, som arbejder herremange timer hver uge, men i lange vagter, der giver ham fri på alle tider af ugen. Og så gider han heldigvis godt tage fat, der er ikke så meget pis med ham. ;) Så her undværer vi også hellere og bruger tiden med ungerne.
SvarSletJeg ville også gerne ha' sådan et freelancejob, en hjemmearbejdsplads, mulighed for bare at arbejde eller udgi' noget, når det passede mig, men jeg tror ikke nødvendigvis, det er nemmere. Det er måske bare andre problemer. Og så kan r..syg planlægning som madplaner og storindkøbsture hjælpe en langt hen ad vejen...
Suk. Jeg er en af dem, der arbejder fuldtid og har en mand (kæreste), der gør det samme. Og efter bare én dag på arbejdsmarkedet post-barsel er jeg ret sikker på, at det her - det bliver hårdt!
SvarSletDet er ikke fordi, jeg VIL arbejde fuldtid, men jeg har et job, jeg er glad for, og deltidsstillinger inden for mit fag hænger desværre ikke på træerne.
Heldigvis har jeg (i hvert fald en tid endnu) mulighed for at arbejde hjemme af og til. Og det hjælper da lidt. Men ikke nok, er jeg bange for. Suk.
Jeg har netop tumlet med præcis de samme tanker den sidste uges tid - og skrevet et indlæg min min egen blog.
SvarSletHvordan gør folk det?! Jeg er jobsøgende og starter ikke lige en samtale med at sige, at jeg gerne vil gå tidligt hver dag, vel? Der er formentlig en masse andre jobsøgende, som gerne vil arbejde i alm. kontortid. Og ærligt, det vil jeg også gerne og glæder jeg mig til at komme tilbage på arbejdsmarkedet efter to år hjemme med Lillebassen. Men jeg ved ikke, hvordan vi skal få puslespillet til at gå op!
I den ideelle verden arbejder jeg 30 timer om ugen og får løn for 40 :o)
Jeg tror, at det handler om valg og prioritering. Jeg er offentlig ansat. Et bevidst valg. Det giver mindre penge, men større "frihed" i forhold til det at være en børnefamilie.
SvarSletDerudover arbejder jeg "kun" 34 timer om ugen, dvs. fra kl. 8-15 mandag til torsdag og 8-14 fredag. Jeg vil nok gerne de sidste 4 timer ned, når jeg starter efter min barsel med Harald - men det vil tiden endelig vise.
Gustav går i en kortidsbørnehave. Den åbner kl. 8 (så min mand afleverer hver dag, han møder selv kl. 8.30) og den lukker kl. 16 mandag til torsdag og kl. 15 fredag. Det fungerer fint med os. Jeg arbejder ca. 10-15 minutter væk fra børnehave (på cykel).
Jeg ved godt, at vi er rigtig privilegerede, fordi vi har en mormor, der rigtig gerne gider hente Gustav og indimellem også - hvis det er nødvendigt - holder fri ved sygdom.
Men det er ikke en nødvendighed, fordi vi reelt har indrettet os sådan, at det skal hænge sammen.
Ulrik har et arbejde, hvor han godt kan arbejde hjemmefra, hvis det virkelig brænder på.
Hvordan logistikken helt bliver, når også Harald starter i institution. Det ved jeg ikke endnu. Vi har dog valgt en institution i nærheden af, hvor Gustav skal gå i skole, således at der ikke bliver for meget rejseri.
Enig med Frederikke i ordet "prioritering".
SvarSletNu har vi først lige fået en vuggestueplads (tak, Pladsanvisning...tak!), men ordningen bliver at jeg møder tidligt og henter (hvis muligt).
Er den heldige situation at manden ikke gider et kontorjob, men heller vil leve af at sejle og lave team events. OK med mig - men det betyder også at i de perioder, hvor han er væk er presset større og når han er hjemme er vi fleksible.
Når han er væk bruger jeg flextid, hjemmearbejdsplads og "hyrer" mormor til at kommer og hjælpe...
Hvis vi begge havde 9-17 jobs vil det se anderledes ud, og så er det slet ikke muligt at bo særlig langt fra sin arbejdsplads (tror jeg).
Men "den gyldne løsning" - den tror jeg ikke på at der er nogle, som har. Beklager. Det er at finde løsningen selv med de valg og prioriteringer, som man selv kan leve med...
Du har ret: Nogen MÅ gøre noget. Jeg tror, at man nok skal finde ud af noget og leve med det, men jeg ved ikke helt, om jeg tror så meget på det med priotering (eller jo, man kan sikkert godt finde sig noget ufaglært på deltid, men det vil i hvert fald i min branche ikke være godt i forhold til mulighederne for at arbejde med mit uddannelsesområde senere i livet - desuden vil det formentligt være så lavtlønnet, at det ikke ville kunne lade sig gøre selv med den allerbedste vilje). For mange af os, er det altså et fuldtidsjob eller intet job (i hvert fald som arbejdsmarkedet ser ud lige nu) og personligt ville jeg - og min mand - elske, hvis en af os kunne arbejde deltid. Vi ville også have økonomien til det, men det kan ikke lade sig gøre. Til gengæld arbejder vi begge tæt på vores hjem og på den måde, sparer man måske noget transporttid. Det er fandme et svært regnestykke. Når du finder ud af, HVEM der må gøre noget, så synes jeg, vi skal skrive et brev til dem :-D. Kh
SvarSlet"Du lever 90 år - brug dog de ti på dit barn" citat Margrethe Brun Hansen....
SvarSletJeg er helt sikker på at der kun er tre ting der er væsentlige i denne sammenhæng;
1. prioritering
2. prioritering
3. prioritering