Heldigvis har jeg både en stor mave og en eksamensopgave som undskyldninger, hvis jeg har brug for at trække mig tilbage og bide lidt i en pude!
onsdag den 8. april 2009
Sviger der svier
Er nu på tredje dag i svigerfamiliens kærlige vold. Vi er på såkaldt påskeferie i parcelhuset, men Morten og jeg arbejder så snart vi kan komme til det, og så længe Anton gider finde sig i sin farmor og farfar. Hvilket heldigvis er længe. Når vi kigger ud fra arbejdshiet, skal han til gengæld lige vise os hvor hårdt det er for ham sådan at blive efterladt, og pylrer og råber og smider sig på gulvet... Ved (næsten) ærligt talt ikke hvor han har det temperament fra;-) Selv om jeg holder af min svigerfar og mor, er der bare for mange ting ved deres ligusterliv og dertilhørende snæversyn, der irriterer mig GRÆNSELØST! Jeg ved godt, at jeg selv bestemmer, hvor meget jeg vil lade gå ind, og jeg forstår heller ikke hvorfor jeg ikke bare kan lukke af, men for s**** hvor er det anstrengende at høre på deres evindelige stikpiller om at det nærmer sig børneplageri at lade et barn vokse op i København, og hvor godt han har af at komme til Jylland på ferie "og få noget frisk luft". ARGH! Udover disse faktorer ankommer henholdsvis olde-faktoren (i form af Mortens letter spydige og stædige farmor) og onkel-og-tante-og-fætter-fra-parcellen-i-Nordjylland-faktoren senere i dag. Sidstnævnte lever nøjagtig som svigerfar og mor (og for den sags skyld nærmest også svigerfarmor), og det levner ikke just mere plads til forståelse for vores måde at leve på. Dammit. Men, Morten og jeg har aftalt at lade dem sejle, og være stolte af, at vi tør stå ved vores drømme (som ikke involverer parcelhus og en diskussion om hvorvidt vi når at klippe hæk, inden der kommer gæster). Dyb indånding, og så på med overskuddet...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Uh, hvor jeg kender det!!!! Dejligt med en 'lidelses-fælle' ;-)
SvarSlet