onsdag den 6. juni 2012

Børnehaveliv

Så har jeg to børnehavebørn. Otto er simpelthen så sej. Den dreng er belagt med teflon og rullet i solskin. Han tager sgu' alle små og store udfordringer med oprejst pande og et glimt i øjet. Startede i fredags, og var fra første færd bare frisk på at køre ræs med de store og kysse med pigerne. Slet ikke dumt med sådan en integreret institution, hvor man som nyslået børnehavebarn kender alle de voksne, de fleste af børnene, huset og legepladsen.
Anton synes stadig, det er svært at sige farvel om morgenen - selv efter 1,5 år i børnehaven. Han kan ikke helt finde ud af at komme ind i dagen, og bliver mut og ked, når jeg siger farvel. Måske også endnu sværere for ham nu, når han ser mig trille afsted med Sigurd hjem til en hyggedag, som han også gerne ville være med til. Det er han også af og til, men han skal jo altså også have sit eget liv. Han elsker at være i børnehaven og har masser af gode venner. Men det er svært at sige farvel. Jeg havde lidt håbet, at det at Otto nu er der, ville gøre det lettere for ham, men nej. Otto går bare i gang og råber "hej-hej Mor", mens Anton klæber sig til mit ben og siger "Du må ikke gå, Mor". Av. Men jeg holder fast i, at han forleden sagde til mig "Jeg blev ked af det, da du gik, men så fik jeg en krammer af Anette og så var jeg bare glad hele dagen. Glad og glad og glad".
Men sådan er han bare. Han er så følsom, og det er på mange måder fantastisk. Han er utrolig omsorgs- og ansvarsfuld, kærlig og dejlig og betænksom. Men nogle gange spænder det ben for ham, at han mærker alting så tydeligt. Hvis bare man kunne lære ham at skelne. Bruge det på den bedste måde og lære at lukke nogle af de mange overvældende indtryk ude.
Ellers må han bare blive kunstner!

5 kommentarer:

  1. Ok - det går op for mig lige NU, at jeg mødte dig og Otto første gang, da han var mikro-mikro-lille.
    Og nu går han i børnehave..?

    STOOP! Jeg vil ikke være med længere. Hvor er det vildt at de bliver så store og selvstændige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen det er jo helt åndssvagt!! Og hey - du har en efterskoldreng, hvad sker der for det???

      Slet
  2. Der er ligesom en tendens til, at det er etteren, der bliver sådan - er der ikke? Sådan er Sønne, sød og følsom (og buldrende og crazy). Og sådan er jeg, storesøster-etteren, der helt klart helst skal have et kram af en af verdens Annetter for at komme godt igang med dagen. Kan det i øvrigt passe, at jeg og Livse så jeg fem mand høj på hovedbiblerens meget farlige legeplatform...?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror det. Kender i hvert fald mange, som har konstellationen følsom-etter-teflon-toer.
      Og jo, mig og mit possy var på biblo i lørdags! Med trætheds-tunnelsyn, som medfører at man ikke ser noget eller nogen omkring sig. Vi fylder ikke så lidt i landskabet, hva'? Og forresten, hvis du stadig er på barsel - så skal vi da ha' den der barselskaffe?

      Slet
    2. Barsel-schmarsel... Jeg arbejder noget, men har et barn uden institutionsplads, så en slags barsel er det vel. Under alle omstændigheder vil jeg gerne drikke kaffe. Jeg kan eventuelt komme forbi med Livse og hærge dit trange men idylliske hus? Eller vi kan mødes på noget cafe eller noget fjerde sal... du har min mailadresse, jæs, så skriv glaj.

      Slet