onsdag den 23. maj 2012
Strejke
Den slags dag, hvor man bliver afbrudt i søvnen, badet, morgenmaden, bloggeriet, tankerne - konstant. Dem, hvor der ikke er nogen til at tage over, så man liiiige kan få fem minutter, hvor man bare kan sidde og glo ud i luften. Dem har jeg lige haft ti af. Ti. Derfor den lange stilhed herfra. Morten har pissetravlt med alt muligt i København, Polen, Randers og alle mulige andre steder - and where does that leave me? Yep. Jeg fik æren af børnene. Alene. Eftersom samtlige bedsteforældre og andre onkel-typer var henholdsvis på Mallorca, Samsø, i Rom eller New York. Og nå ja, institutionen havde jo ligesom også lige lukket et par dage, ikke? Så jeg er brugt. Jeg får spat bare nogen så meget som tænker på at bruge ordet "mor". Hallo, spørg lige en anden, ikke? Få lige en anden til at hjælpe med det der LEGO, den der ble eller det der mad. Jeg strejker. Heldigvis kommer faren hjem i aften. Og så skal vi i sommerhus. Og JEG skal holde fri.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Skulle du egentlig ikke bare liiiige smutte i det sommerhus selv? Evt bare nogle timer før de andre. Så kan Morten transportere drengene derhen...
SvarSletHe-heeeeee man kender det! Elsker ungerne men ikke altid det man skal hjælpe dem med. Og så alle gentagelserne..... ;o)
SvarSlet