Knopper

Skoldkopper. Og så behøver jeg vel strengt taget ikke sige mere? De to ældste drengebørn er fuldstændig spættede overalt på deres små kroppe, feberhede og i det hele taget bare slået hjem. Det mindste drengebarn tager ikke imod (kunne egentlig være fint, hvis man bare kunne få dem alle overstået!). Til gengæld vågner dette mindstebarn hver evig eneste halve time (ja, også om natten.) For fanden. JEG får knopper af at være husfange og varte op, trøste nat og dag og være taknemlig for en times sammenhængende søvn.
TIL GENGÆLD: Vores vidunderlige lille have er sprunget ud i fuldeste flor. Jeg havde aldrig nogensinde troet, at jeg skulle blive sådan en, der får seriøs optur over at luge og ae lidt på den fine rabarber. Jeg tusser rundt mellem krydderurterne og bliver lige 10% lykkeligere af at se mine børn pille ved bænkebiderne og spørge hvordan blomster egentlig kommer ud. Lille er den, haven, den er jo i byen, men der er små kroge og gemmesteder alligevel, og jeg glæder mig til at sætte Sigurd på et tæppe med en solhat og et smil på sine fede kinder.
What else, skal jeg skrive lidt om at vi har rykket rundt i stuen? Sommerdæk på bilen eller sladder om naboen? Eller skal jeg hellere fortælle om at jeg drak mig fra sans og samling til damemiddag for nogle uger siden, dansede på bordet og spiste fallafel på vej hjem? Jeg er sgu lidt sammensat for tiden. Den ene dage føler jeg mig hip og ung, og den næste dag som en 45-årig småborgerlig storblomstret. Den ene dag går jeg all in på barsel og dyrker babysalmesang og ammehjerne. Dagen efter får jeg SPAT og gylper lidt bitter galde udover manden og synes det er voldsomt uretfærdigt, at det er ham der er ude i verden, dyrke sin passion, tjene penge, drikke øl, bruge sig selv til andet end at være til rådighed. Og så sidder jeg bare der, ik? Med unger (og lort) op til halsen og drukner lidt i praktiske gøremål og selvmedlidenhed. Vi får først vuggestueplads til Sigurd den 1. december. Og min mand "ville jo viiiiiirkelig gerne tage barsel, men eftersom han er selvstændig (og i øvrigt har deadline på ny plade selvsamme 1. december)  kan han jo desvæææææære ikke". Hm. Gode forslag til hvordan man realiserer sig selv og sit enorme potentiale (indenfor hvad ved jeg ikke helt endnu) mens man er på barsel med et ekstremt søvnfattigt barn??