3. gang er lykkens?

Pyha, jeg skal jo lige i form, ikke? Sidder med en kop kaffe og chokoladen og tænker på den barsel, jeg har skrevet om her. Får helt ondt i maven over at den er slut. For den var sgu' hyggelig. Og TÆNK NU hvis det var den sidste? Man ved jo aldrig. Stod det til mig (og egentlig også min mand) skulle vi have én mere. Altså om ca. 7 år!! Men tænk hvis man pludselig får kolde fødder, trætte æggestokke eller bare nok? Åh, det klarer jeg ikke. For lige så kaotisk det er med to drenge med halvandet års mellemrum, ligeså fantastisk er det jo også. De har deres egne lege, allerede, og det bliver kun "værre". Værre, fordi de har mindre og mindre brug for mig. De har jo hinanden, og de står dælme sammen i tykt og tyndt. Skælder jeg den ene ud, får jeg skæld ud af den anden, og skælder den ene mig ud, hopper den anden med på den vogn. Gulp! Derfor er jeg jo nødt til at få en lillebitte baby på et tidspunkt, hvor de andre af sig selv løber ud og leger og bare overhovedet ikke gider kysse, men kun gider skyde én. Så skal jeg have en lille baby, som er livsens afhængig af mig, og som skal opdrages til at have den sygeste moderbinding. God plan, ik?