Uge 16 + 57

Den lille er nu 15 cm. lang, den store er 85. Den lille er stadig umærkelig, den store meget, meget mærkelig! Jeg går og venter på at kunne mærke boblerne i maven, tror jeg har brug for at vide, at han eller hun er der, og beder om min opmærksomhed. Den store, Anton, er stor og stærk og vil meget gerne have min opmærksomhed, og helst hele tiden! Da jeg trådte ind ad døren i går aftes, sad han i sit badekar og råbte "Heeeej" med verdens største smil på hans engel-møder-pampersbaby-møder-gavtyv-fjæs. Hvordan kan man andet end glemme alt andet? Havde lyst til at kaste mig ned i badekarret hos ham, men min størrelse og badekarrets taget i betragtning, ville det nok have endt grimt.

Helt grøn i bloggerfaget, vil jeg fremover på denne blog forsøge at spore mig ind på en stil, en mening og en udlevering af mig selv og mine tanker, som er helt ny og lidt skræmmende!